Et Passioneret Arbejdsforhold

Hemmeligheder på Kontoret: Et Passioneret Arbejdsforhold

Dagen var gået som de fleste andre på kontoret. E-mails blev sendt frem og tilbage, telefoner ringede konstant, og tastaturernes klik var som baggrundsstøj. For de fleste var dette bare en helt almindelig dag, men for Emma var det anderledes. Hun vidste, at der var noget, som kun hun og en anden på kontoret kendte til.

Anders, hendes kollega fra marketingafdelingen, havde arbejdet på den anden side af gangen i snart et år. De havde altid haft et godt samarbejde, men der var noget ved ham, noget under overfladen, der gjorde, at hun ikke kunne stoppe med at tænke på ham. Det startede uskyldigt – små kommentarer, et ekstra smil eller et blik, der varede lidt længere end nødvendigt. Men langsomt var der bygget noget op imellem dem, en spænding, der var svær at ignorere.

Emma sad ved sit skrivebord og prøvede at fokusere på den præsentation, hun skulle aflevere næste uge, men hendes tanker blev ved med at glide væk. Hendes blik faldt gentagne gange på Anders, der sad ved sit skrivebord på den anden side af rummet. Han så koncentreret ud, men hun vidste, at han også holdt øje med hende, for hver gang hun fangede hans blik, sendte han hende et lille smil – et smil, der fik hendes mave til at slå knuder.

Klokken nærmede sig fem, og kontoret begyndte at tømme sig. Folk pakkede deres tasker og sagde farvel for dagen. Emma blev dog siddende. Hun havde ventet på dette øjeblik. Ventet på, at kontoret ville blive stille, og at de kunne være alene. Da det sidste tastatur holdt op med at klikke, rejste Anders sig langsomt og gik hen til hendes skrivebord. Deres blikke mødtes, og uden et ord vidste de begge, hvad der skulle ske.

”Skal du arbejde længe?” spurgte han lavmælt, hans stemme næsten en hvisken.

Emma kiggede op på ham og rystede let på hovedet. ”Nej, jeg tror, jeg er færdig for i dag.”

”Godt,” svarede han med et skævt smil. ”Kom.”

Uden at tøve fulgte hun efter ham. Han førte hende ned ad gangen og ind i det lille mødelokale bagerst i kontoret. Døren lukkede sig bag dem med et stille klik, og rummet blev pludselig fyldt med en intens stilhed. Emma kunne næsten høre sit eget hjerte banke, mens hun stod der overfor ham.

”Vi burde ikke gøre det her,” sagde hun stille, selvom hun vidste, at det var for sent.

Anders trådte tættere på hende, og hun mærkede varmen fra hans krop mod sin egen. Hans hånd gled op ad hendes arm, og en sitrende fornemmelse bredte sig i hendes krop. ”Måske ikke,” sagde han med et roligt smil, ”men jeg kan ikke lade være.”

Hans læber mødte hendes i et blidt kys, der hurtigt blev mere lidenskabeligt. Emma trak vejret tungt, mens hun mærkede hans hænder bevæge sig over hendes krop, som om han havde ventet på dette øjeblik lige så længe som hende. Hendes hænder fandt vej til hans skjorte, og hun knappede den op, mens hendes fingre gled over hans bare hud. Det var forkert, de vidste begge, at de gamblede med mere end bare deres job, men fristelsen var for stor.

De bevægede sig baglæns, indtil de stødte ind i mødebordet, og Anders løftede hende forsigtigt op på det. Deres kroppe smeltede sammen, og hver bevægelse blev drevet af en intens følelse af begær, som de begge havde holdt tilbage i måneder. Der var ingen tilbageholdenhed længere, ingen forsøg på at skjule, hvad de begge ønskede.

Anders kyssede hendes hals, og Emma lod sit hoved falde tilbage, mens hendes fingre greb fat i hans hår. Rummet omkring dem forsvandt, og alt, der var tilbage, var følelsen af deres kroppe, der blev forenet i en lidenskabelig dans.

De elskede hurtigt og intenst, som om de begge var bange for, at øjeblikket ville forsvinde, hvis de ikke greb det nu. Hvert kys, hver berøring var fyldt med en desperat længsel, som endelig blev opfyldt.

Da de til sidst lå stille sammen, kunne Emma mærke den svage lyd af kontorets aircondition i baggrunden. Hun lod sin hånd glide op og ned ad Anders’ arm og kiggede op på ham. Hans øjne var stadig fyldt med den samme intensitet, som hun havde set hele dagen.

”Hvad gør vi nu?” spurgte hun stille, selvom hun allerede kendte svaret.

Anders smilede og kyssede hende blidt på panden. ”Vi tager det en dag ad gangen,” svarede han roligt.

De vidste begge, at deres hemmelighed ville blive svær at holde skjult, men i dette øjeblik var det det sidste, de tænkte på. For nu var der kun dem – og den lidenskab, de ikke længere kunne ignorere.