Når Drømme Bliver til Virkelighed
Fantasier i Hverdagen: Når Drømme Bliver til Virkelighed
Anna sad ved sit skrivebord og stirrede ud ad vinduet. Det var en helt almindelig mandag, og kontorets sædvanlige summen lød som baggrundsstøj, mens hendes tanker gled væk fra arbejdsopgaverne foran hende. Hun havde været her i fire år nu, og hver dag føltes ofte som en gentagelse af den forrige. Det var først for nylig, at noget havde ændret sig.
Eller rettere sagt, nogen.
Markus, den nye kollega fra marketing, havde ikke været her længe, men han havde på en eller anden måde vendt op og ned på Annas hverdag. Hver gang han gik forbi hendes skrivebord, sendte han hende et blik eller et smil, der fik hendes hjerte til at springe et slag over. Hun vidste, at det var dumt. Han var charmerende og venlig mod alle, men der var noget ved den måde, han kiggede på hende, som fik hendes tanker til at vandre.
Hun kunne mærke, hvordan hendes krop reagerede på ham, selv i de mest tilfældige situationer. Hver gang han stod tæt på hende, føltes det som om luften omkring dem blev tungere, fyldt med usagte ord og uudtalt begær. Anna forsøgte at holde sine tanker professionelle, men hendes fantasi spillede konstant med.
Hun kunne ikke tælle, hvor mange gange hun havde forestillet sig, hvad der kunne ske, hvis de to var alene. I sin fantasi lod hun sig rive med, tillod sig selv at mærke hans hænder på hendes krop, hans læber mod hendes hals, mens de to glemte alt omkring sig. Fantasien var blevet en konstant følgesvend i hendes hverdag – en hemmelig nydelse, hun ikke kunne undslippe.
Denne dag var ikke anderledes. Anna rettede sig op i stolen og forsøgte at vende tilbage til sin skærm, men lige da hendes fingre ramte tastaturet, kom Markus gående forbi. Han sendte hende et hurtigt blik og et skævt smil, som om han vidste præcis, hvad hun tænkte. Hendes mave slog en knude, og hun rødmede let.
”Er du okay?” spurgte han pludselig og stoppede ved hendes skrivebord.
”Ja, selvfølgelig,” stammede hun og kiggede op på ham. Han lænede sig ind mod hendes bord, så tæt på at hun kunne dufte hans parfume – en maskulin duft, der fik hendes sanser til at vågne endnu mere.
”Du ser ud, som om du har noget på hjertet,” sagde han med en lav, næsten hviskende stemme.
Anna trak vejret dybt og forsøgte at samle sig, men hendes tanker drejede sig allerede om en ny fantasi. Hun kunne se det for sig – hvordan han ville trække hende med ind i det lille mødelokale ved siden af, hvor ingen kunne se dem. Hun forestillede sig, hvordan han ville lukke døren bag dem, hvordan hans hænder hurtigt ville finde hendes talje, og hvordan deres læber ville mødes i et begærligt kys, som havde været længe undervejs.
Hun skubbede fantasien væk og rystede let på hovedet. ”Jeg har det fint, bare en smule træt,” svarede hun, selvom hendes krop fortalte en helt anden historie.
Markus så ud til at tøve et øjeblik, før han lod sit blik glide ned ad hende. Hun kunne mærke hans øjne på sig, som om han forsøgte at læse hendes tanker. Var det muligt, at han vidste, hvad hun tænkte? Eller var det bare hendes fantasi, der spillede hende et puds igen?
”Måske trænger du til en pause?” foreslog han og rettede sig op.
”Måske,” svarede hun med et lille smil, selvom hendes tanker stadig drejede om den mulighed, hun konstant dagdrømte om.
”Hvad siger du til, at vi tager en kop kaffe sammen?” foreslog han og kiggede hende direkte i øjnene. ”Jeg har brug for at komme lidt væk fra skærmen.”
Anna tøvede et øjeblik, men nikkede så. Hendes hjerte bankede hurtigere, da de rejste sig fra deres pladser og gik mod køkkenet. På vejen kunne hun næsten mærke spændingen mellem dem, som om der var noget usynligt, der trak dem sammen. Køkkenet var tomt, da de kom derind, og Anna kunne mærke den voksende fornemmelse af, at dette var hendes fantasi, der langsomt blev til virkelighed.
Markus rakte ud efter kaffemaskinen, men stoppede pludselig op. Han vendte sig mod hende, og i et kort øjeblik stod de der, alene, uden ord. Hans blik borede sig ind i hendes, og før hun vidste af det, havde han trukket hende tættere på. Deres læber mødtes, først blidt, men hurtigt blev kysset mere krævende, mere lidenskabeligt. Anna kunne mærke varmen stige i hendes krop, og hendes hænder greb fat i hans skjorte, trak ham tættere ind til sig.
Alt hvad hun havde forestillet sig, alt hvad hun havde fantaseret om, blev nu til virkelighed. De kunne ikke længere holde tilbage. Det var som om, de begge havde ventet på dette øjeblik – et øjeblik, hvor hverdagen forsvandt, og kun deres begær stod tilbage.