Sadismas bryllup – del 1

I den mørkeste middelalder i Nord England.
Baronesse Sadisma var blevet enke, da hendes mand pludseligt døde under meget mystiske omstændigheder.

Det efterlod den smukke, unge, men faretruende mystiske kvinde som eneejer af enorme landbesiddelser, hvilket i datidens England var utænkeligt. Efter skik og brug, måtte hun gifte sig igen, så en mand kunne styre de vidtstrakte ejendomme

Allerede medens hendes mand levede, var stedet blevet berygtet for de vilde fester hvor absolut intet var tabu. Inderkredsen af familiens venner havde været inviteret til arrangementer, hvor der var foregået ting, som ingen talte højt om.

Baronessens fantasi, sexlyst og sadisme var tilsyneladende ubegrænset, og mange gyste bare ved tanken om hende. Men samtidigt var de fleste hemmeligt tiltrukket af den gudesmukke og fascinerende sadist.

Sadisma rundsendte en bekendtgørelse. Hun agtede snarest at gifte sig, og passende bejlere kunne henvende sig, hvorefter hun ved et stort arrangement ville træffe sit valg.

Naturligvis fik en hovedrig, ung og ubegribeligt smuk enke utroligt mange henvendelser, både fra passende ægtemænd og fra folk langt under hendes stand.

Sadisma valgte blandt de mange friere, og snart gik rygtet, at hun havde udvalgt alle de mest brutale og egoistiske mænd fra flokken. Det undrede mange, for når hun havde valget mellem utallige friere, ville man da tro, at kvinden ville finde en mand, hos hvem hun kunne bevare en grad af frihed. Men det syntes ikke at være Sadismas ønske.

Jeg forstod ingenting. Jeg kendte flere, tiltalende, ugifte adelsmænd. Ragnar virkede som det oplagte valg. 30 år, virkelig rig søfarer, berømt for sit store mod og sin ufattelige styrke. Næsten 2 meter høj og bygget som en viking. Og her i foråret havde jeg overværet at han, ene mand, var trængt ind i et brændende hus, og havde reddet en hel familie af hans livegne. Hans barmhjertighed og godhed var så legendarisk som hans styrke. Men det virkede ikke som om Sadisma overhovedet ofrede en tanke på mænd som Ragnar.

Der blev indkaldt til en fantastisk fest. Over 100 af de mest betydningsfulde mennesker i England blev indkaldt, ud over frierne, og det blev gjort tydeligt for alle, at hvad de måtte se på Sadismas slot, aldrig skulle omtales andre steder. Dette sværgede alle på.

Jeg var selv en mindre godsejer i området, og det var første gang at jeg blev inviteret til en fest på slottet, så jeg var både beæret og stolt, da jeg nærmede mig den store port. Porten var åben, men bag den var en lukket dør. Der stod to vagter, + en mand, spændt fast i et træstativ.

Manden var nøgen, og hans ansigt fortrukket af smerter. Hans nosser var blå og sorte, og blødte en del. Han bar blindfold og hans ører var blokeret. Manden hang der uden mulighed for hverken at se eller høre. Han havde givetvis ingen anelse om at jeg var der.

”Ønsker Herren adgang?” spurgte den ene af vagterne.

”Ja, så absolut. Jeg har den fornøjelse at være inviteret til Sadismas store fest.”

De tjekkede at jeg var på listen, og fortalte så med et grin, at jeg skulle ”ringe på klokken”.

Jeg skulle få den bundne mand til at skrige så højt, at vagterne indenfor døren kunne høre det. Så ville de åbne. Og måden jeg skulle opnå dette, var ved at sparke manden i nosserne af alle kræfter.

Jeg kiggede nærmere efter, og så to store sorte, blødende mærker på mandens inderlår, tilsyneladende fra nogle, der ikke havde ramt helt rent.

Da jeg nødigt ville starte med at skuffe Sadisma (og da jeg af natur er sadistisk anlagt), gjorde jeg mit yderste. Jeg sigtede omhyggeligt, og trak højre fod langt tilbage, før jeg af al kraft hamrede min højre støvlespids ind i de udstillede nosser.

Manden skreg så det må have kunnet høres i 3 grevskaber. Han skreg og skreg, og sank så kraftløs sammen.

De to vagter slog en skralder latter op, og klappede mig på skulderen.

”Super spark. Jeg tror det var det næst bedste. En af frierne sparkede, så den stodder døde. Men Sadisma har heldigvis givet os ”dørklokker” nok. Din fyr kan vist heller ikke bruges mere. Han er sku besvimet, det skvat. Vi må se at skifte ham ud, for der kommer en hel flok gæster der.

Vagten pegede over vindbroen, hvor 10 – 12 personer nærmede sig.

Døren gik op, og jeg blev lukket ind.

En lakaj førte mig gennem slottet til en fantastisk riddersal. Her var der ved langboret dækket op til 100 personer, og fra bordet var der udsigt over en arena, ca. 40 meter lang. Der var stillet forskellige ting op dernede, og det var tydeligt, at det var der underholdningen skulle foregå.

Cirka halvdelen af pladserne var besat. Det var ganske få kvinder, alle tydeligvis gift med mandlige gæster. Men langt hovedparten af de mandlige gæster var kommet alene. Jeg så, at tæt på hver gæst stod en tjener eller tjenerinde, langt de fleste helt nøgne, og mange i færd med at betjene gæsterne seksuelt på forskellige måder.

Lakajen førte mig hen i et hjørne hvor mere end 200 tjenere af begge køn stod opstillet. Enkelte var påklædte i forskellige kostumer, men de fleste var helt nøgne. Langt hovedparten var kvinder og helt små piger.

Jeg udvalgte mig en smuk, spinkel pige med helt små spidse ansatser til bryster. Hun stod og forsøgte at gemme sig bag nogle andre, og hendes smukke uskyldige ansigt så skræmt ud. Med en arm om hendes lille krop, førte jeg hende til min plads.

Som jeg kunne se at enkelte andre havde gjort, løsnede jeg mine bukser før jeg satte mig på plads ved bordet, og beordrede hende ned under bordet for at sutte på min pik.

Skræmt adlød hun mig, og gav mit pikhoved nogle forsigtige kys før hun med tungen slikkede min store stav.

Hun virkede så usikker, at jeg følte mig helt sikker på at hun aldrig havde haft en pik i munden før. Jeg instruerede hende om ikke at bruge hænderne, og da hun havde slikket mig nok med tungen, pressede jeg hendes hoved ned over pikken så hun kunne sutte rigtigt.

Det blev bragt en skummende pokal med øl, som jeg nød medens jeg snakkede med mændene omkring mig, og nød nogle nøgne dansepiger i arenaen.

Da de sidste gæster var ankommet, og alle frierne stod i en klynge i den ene ende af riddersalen, tog Sadisma ordet.

Hun var iført en lang smuk sort kjole der smukt fremhævede hendes slanke figur og utroligt store bryster.

”Mine Herrer,” begyndte hun. ”Som i ved, skal jeg i dag udvælge min kommende mand, og jeg er så heldig, at have denne udvalgte flok af friere.”

Jeg kiggede på dem, og syntes at det så ud til at være en ubehagelig flok. Brutale og brovtende, var det indtryk jeg fik.

”Mine Herrer. I skal i aften indgå i nogle konkurrencer, og kun vinderen når sit mål, nemlig at blive min mand. Men før konkurrencerne begynder, skal i kende reglerne.”

Mændene stirrede ivrigt på den smukke baronesse.

”Når konkurrencerne går i gang, kan ingen bakke ud. I SKAL gennemføre det jeg har planlagt til jer.” hendes smukke fornemme ansigt viste et skær af grusomhed, der fik det til at løbe koldt ned af min ryg. Hvordan mon frierne opfattede den besked?

Mændene talte ivrigt sammen. Det var tydeligt, at de ikke brød sig om Sadismas kommanderende tone.

”Hvis nogen af jer ikke vil acceptere mine regler, kan i gå nu.” Hendes tone var kold og lagde absolut ikke op til indsigelser.

To af mændene begyndte at protestere, men Sadisma beordrede dem til at tie. ”I dag følger i mine regler. Jeg vil ikke tåle indsigelser. Hvis i to ikke vil være med, så er det helt fint. Mine tjenere kan vise jer ud.”

Endnu et forsøg på indvendinger blev affejet, og med utilfredse miner stillede de to mest modvillige sig alligevel tilbage i gruppen.

”Læg alle jeres våben,” beordrede Sadisma koldt.

Igen var der protester, og igen blev de affejet.

Snart stod frierne uden nogen form for våben.

”Sværg ved gud og den hellige jomfru, at i vil deltage i konkurrencerne efter de regler jeg opsætter, aldrig vil gøre forsøg på at bakke ud, og aldrig senere omtale hvad der sker her denne aften”

Alle deltagerne løftede højre hånd og sværgede det.

”Også i gæster skal sværge total tavshed om alt i får at se her i aften”

Det havde vi ingen problemer med at gøre. På det tidspunkt havde jeg jo heller ingen anelse om hvor vildt det ville blive. Jeg sad bare og nød den dejlige fornemmelse af barnets mund omkring min stive lanse.

20 kraftige mænd, alle bevæbnede med svær trådte ind.

”Disse mænd sørger for at i overholder den ed i har afgivet.” lød det myndigt fra Sadisma. ”Enhver der forsøger at bryde den indgåede aftale, og bakke ud af legen, vil uden tøven blive hakket i småstykker.”

At hun mente det var hævet over enhver tvivl.
Frierne var chokerede, rasende og skræmte. Men ubevæbnede, omgivet af erfarne sværdkæmpere, havde de ingen chancer for at komme væk.

Sadisma klappede i hænderne.
”Vi skal have gang i underholdningen. I har alle en slavinde eller slave til jeres disposition, alt efter jeres lyster. Skulle i få lyst til en anden, skifter i naturligvis bare slaven ud.”

Klapsalver.

”I har alle fået rigeligt at drikke, og jeg tror at mange af jer snart skal pisse.” Sadisma grinede. ”Nu skal i se hvordan jeg har bestemt at i skal forrette jeres nødtørst.”
Hun klappede i hænderne, og en tjener trak et stort gardin til side.

Bag gardinet var det mærkeligste monstrum jeg havde set. Sadisma havde fået lavet et højt, snævert rør af jernrammer, isat tykke glasplader. Det var to meter højt og så smalt, at den yndige unge kvinde, som Sadisma havde anbragt nøgen i bunden, med armene ned langs siden og fødderne fastlåst i en stor tung jernkasse, ikke på nogen måde kunne løfte sine arme. De var i det smalle rør presset ind mod siden af hendes perfekte krop. Hendes hoved var tvunget bagover i et stativ, så munden, der med en jernbøjle var tvunget totalt åben, pegede lige opad.

Over det kombinerede jern- og glasrør var et træstativ med et lokumsbræt lige over røret.

”Skal i pisse eller skide, så foregår det der,” grinede Sadisma råt. ”Er i dygtige, så rammer i lige i munden. Som i kan se, kan hun jo ikke lukke munden, og heller ikke flytte den.”

Jeg havde længe haft svært ved at holde mig, og havde faktisk overvejet at pisse min slavinde i munden. Så jeg styrtede hen til trætrappen, og kom til min glæde først af de 10 – 15 mænd som havde fået samme tanke.

Jeg stillede mig over hullet, og det var virkeligt en fryd at slappe af, og komme af med det enorme overtryk i min blære. Den tykke stråle var over det hele og badede den smukke pige i pis. Så fik jeg mere styr på mig selv, og ramte hende direkte i munden. Hun hostede og spyttede, men kunne naturligvis ikke trække vejret med munden fuld af pis. Desperat sank hun det for at få en lille mundfuld luft. Jeg undte hende en lille pause, og da jeg igen pissede hende i munden havde hun fyldt lungerne med luft. Hun stod helt stille, medens munden blev fyldt, og pisset løb ned over hals bryster, mave, fisse, røv og lår, for at lægge sig omkring jernklodsen om hendes fødder.

Da jeg endeligt sluttede, lykkedes det hende at spytte meget af pisset ud. Resten måtte hun synke.

Jeg gik ned på min plads, hvorfra jeg kunne se en konstant strøm af mænd pisse på den ulykkelige pige. Den fjerde fyr kunne ikke nøjes med at pisse, men satte sig ned, og afleverede en enorm lort direkte i munden på pigen. Hun kæmpede med at få den ud af munden, men lige som det var ved at lykkes for hende, begyndte han at pisse hende i munden, og for at kunne få luft, var hun tvunget til at synke. På en måde havde jeg ondt af hende, men samtidigt var det hele så liderligt. Min pik voksede til ufattelig størrelse og fyldte min meget unge slavindes mund totalt. Heldigvis har jeg den egenskab, at jeg stort set aldrig får orgasme ved alene at få suttet pik, så jeg vidste at jeg kunne nyde hendes kærlige kys og sutning hele natten, hvis hun ikke besvimede af træthed.

Da alle havde været oppe og pisse, stod pigen i pis til noget over knæene. Masser af lort flød rundt på overfladen af pisset.
Sadisma ringede med en klokke, og alle frierne blev ført bort fra riddersalen til et lukket lokale, hvor de skulle være indtil de skulle deltage i konkurrencerne.

”Nu skal de første 4 friere i gang. De skal konkurrere i tovtrækning,” smilede Sadisma ondt.

I arenaen blev der kørt jernbure ud, og en større flok store, vilde udsultede hunde blev smidt ned i et dybt hul i den ene side af arenaen. Vagterne kom med 4 af frierne, og jeg lagde mærke til, at de to, der have protesteret voldsomst var i blandt de udvalgte.

”Klæd jer nøgne,” beordrede Sadisma.
Alle mændene protesterede vildt, men vagternes svær fik dem til at tie, og efter nogle øjeblikke begyndte de tøvende og fumlende at klæde sig af.

To stærke mænd greb hver af frierne, og en kvinde kom med nogle lædersnører. Hun bandt dem super stramt om den første mands nosser, idet hun sørgede for at have et tyndt men stærkt reb indenfor snørerne. Så hårdt tog hun fat, at han vrælede som et spædbarn. Da hun var færdig med den første mand, stod hans nosser blå sorte frem i en pung der var presset stenhårdt sammen. Hun rykkede fornøjet i rebet, og manden hoppede fremad, jamrende af smerter i de klemte nosser.

Hurtigt fik de 3 andre samme tur.

En af de to protestfyre blev valgt til første hold. Snoren fra hans nosser blev bundet sammen med den tilsvarende snor fra en anden. Nu kunne mændene bevæge sig ca. 10 meter væk fra hinanden før snoren strammedes.  De blev placeret på hver side af graven med de vilde hunde, og fik at vide, at de skulle prøve at trække deres modstander ned i graven. Deres hænder blev fastgjort så de ikke kunne række ned efter rebet fra nosserne, men til gengæld godt kunne gribe om et tykt tov der var udspændt for at de kunne trække endnu hårdere end ved blot at bruge benene.

Angsten og smerten lyste ud af deres ansigter, og på et klokkesignal fra Sadisma kastede de sig begge fremad. Ved det voldsomme ryk i nosserne væltede de begge omkuld i sandet, vridende sig af smerter.

Brokkehovedet samlede sig først og bed tænderne sammen, han begyndte at trække sig væk fra hundegraven. Den anden fyr jamrede sig over smerterne i de næsten knuste nosser, og prøvede at lette smerterne ved at slappe rebet.

Resultatet var, at han sekundet senere balancerede på kanten af hullet.

Skrækken lyste ud af ansigtet og han kastede sin vægt den anden vej. Igen skreg begge mænd af smerter, og sank begge i knæ. For mig så det ud som om de kæmpede mod besvimelse. Igen var brokkehovedet sejest, og trak, trods de vilde smerter, hårdt væk fra sin modstander. Denne kom vaklende på benene, og blind af smerter prøvede han på at slække på rebet. Hans fod trådte ud over kanten og et sidste lille ryk fra brokkehovedet, og hans modstander hvirvlede skrigende ned.

Allerede før han lå stille, havde en hund knust hans ene hånd, medens en anden bed ham i underbenet. Fyren skreg i pine og skræk. Da en gigantisk mastiff lukkede kæberne om hans nosser lød der en hylen som man ville have forsværget kunne komme fra et menneske.

Det lykkedes manden at holde sig i live i ca. 10 minutter, og da han døde var store dele af hans krop allerede spist.

Sadisma iagttog udviklingen, tydeligt begejstret. Jeg sad helt tæt på, så jeg kunne se, at hun havde ført sin hånd ind under stoffet, og bevægede fingrene i sit skridt på en meget lidt adelig måde. Medens de sidste svage skrig lød fra manden, hørte jeg en hæs stønnen fra vores vært. Så hoppede hun op fra stolen og gik ud i arenaen.

Hun gik hen til brokkehovedet, og greb snoren fra hans nosser. Hun trak ham op at stå, og klynkende fandt han ind på plads ved siden af hende. ”Du er den første vinder, og har nu vundet en ret til at kæmpe ved finalestævnet.”

Han klynkede, og savlet løb ned af hans hage, medens han forsøgte at holde balancen på vaklende ben.

Sadisma gik to meter væk, stadigt med rebet i hånden. Pludseligt trak hun af alle kræfter. Med et vildt skrig blev fyren væltet, og lå skrigende og grædende i sandet. Sadisma sparkede ham brutalt i nosserne før hun gik op på sin plads.

Jeg greb mig selv i at tænke på, hvordan et eventuelt ægteskab mellem dem ville blive, hvis denne mand vandt? Det virkede usandsynligt at Sadisma ville gifte sig med han nu. Hvad havde hun i tankerne?

Sadismas bryllup – del 1
Læs del 2 her