From bad to worse – Kapitel 1

Goldie var en livsglad, gudesmuk pige, med en tydelig smag for både eventyr og luksus.

Fra hun var helt ung, havde hun vidst, at hendes smukke ydre kunne skaffe hende de goder hun ville have. Alle mændene kæmpede om at få lov til at varte hende op. Men hurtigt udviklede hun en foragt for svage mænd, der kravlede rundt på knæene foran hende. En mand skulle være flot, stærk, rig og have magt. Han skulle være en MAND. Ellers skulle Goldie nok fortælle ham, at han var et værdiløst skvat.

I flere år vandrede hun rundt, med et spor af ulykkelige mænd i sit kølvand. Lige til hun mødte Giovani. I starten glædede hun sig bare over den høje, muskuløse skikkelse. Det bestemte, hårde, men alligevel kønne ansigt, og over pengene, der intet syntes at betyde for ham. Først lige før de skulle giftes, betroede han sig til hende, og fortalte, at han var en Torpedo, en hitmand for mafiaen i Nev York.

Han var ingen billig pistolmand, men derimod en ung mand på raketfart op gennem organisationen. Alle kendte ham under navnet Flænseren. For skønt han ofte skød sine ofre, var hans specialitet at sprætte det endnu levende offer op med kniv, så der blev sendt et passende signal til konkurrerende organisationer.

Ægteskabet var, som mafiaægteskaber oftest var. Hun blev installeret i et lækkert, stort hus på Rohde Island, og kunne købe alt hvad hjertet begærede. Nu var hun hans trofæ kone, der skulle se smuk ud, underholde hans gæster og føde hans børn. Giovani var sjældnere og sjældnere hjemme om aftenen og natten.

Goldie var jo ikke dummere, end at hun vidste, at hendes virile mand bestemt ikke nægtede sig kvindeligt selskab. Men modsat de andre parkerede trofæer, reagerede hun på sin viden.

Hun fandt en gigantisk, lækker fitness instruktør, hvis evner som elsker var helt ubegribelige. Næsten hver dag ordnede han hende 4, 6 eller 8 timer. Nu var der balance i tingene, syntes Goldie, og bortset fra små strejf af jalousi, syntes hun at arrangementet var pragtfuldt.

Goldie elskede eventyr, og var en ivrig sejler. Hendes mand foreslog, at de skulle have den helt store oplevelse i en lækker sejlbåd i Filippinerne.

Det hele blev planlagt grundigt, og Goldie spildte bestemt ikke tiden. På et intenst lynkursus, lærte hun sproget, godt nok til at hun ville kunne klare sig.

Hun skulle begynde turen sammen med 2 sejlkyndige tjenere, i de mere primitive dele af landet, nede mod syd vest, for så at nærme sig Manilla. Goldie var ovenud tilfreds med, at hendes mand havde sørget for at turen skulle gå langs nogle af de øer, hvor befolkningen stadigt levede primitivt, og hvor befolkningstætheden ikke var så stor.

I Manille ville Giovani hoppe på båden og sejle med rundt om Luzon, den store, nordlige ø.

Turen var begyndt rigtigt godt, og Goldie frydede sig over alle oplevelserne. Hendes eneste beklagelse var at være adskilt fra det sex legetøj, hun plejede at have i kraft af sin fitness instruktør. Veninderne havde spøgefuldt sagt, at hun bare kunne vælge en ny fyr i hver landsby, men Goldie lagde ikke skjul på sin dybe foragt for små, beskidte, uuddannede, mørke indfødte. De små mindreværdige skiderikker, og deres regnorme små pikke skulle fandeme ikke i nærheden af hendes pragtfulde legeme.

At indlede noget med de to sejlere var udelukket. De var flotte nok, men samtidigt tro mod hendes mand. Og at udstille sin utroskab foran ham, var næppe klogt. Så Goldie måtte tøjle sin veludviklede sex lyst, og glæde sig til de uger, hun ville få på båden sammen med sin mand.

Vejret var pragtfuldt, og Goldie nød livet. Hun dasede på dækket, iført en ultrakort nederdel, med små blondetrusser under, og en tynd, lidt gennemsigtig skjorte, der var hårdt udspændt over hendes enorme, velformede naturlige bryster. BH syntes hun ikke hun behøvedes bære. Egentligt ville hun gerne have pirret de to mænd ved at vise endnu mere af sig selv, men hun måtte regne med risikoen af, at de ville fortælle Giovani for meget, så hun nøjedes med denne påklædning, og gjorde sig til gengæld stor umage for hele tiden at fremvise sig i de mest sexede stillinger for de to medarbejdere. Frydefuldt så hun, at bulerne i de stramme, hvide bukser blev temmelig store.

Yachten var fornem. Stor, hvid og skinnende. Og i det rolige vejr gled de tæt forbi den sydlige ende af den lange ø, som hun vidste, var en af de mindst beboede og udviklede i Filippinerne. Kun helt oppe mod nord, var der noget, der mindede om en civiliseret by, Lika.

Det gav et voldsomt ryk i båden, og hun rullede hen af dækket, og slog hovedet voldsomt. Alt snurrede rundt, og først efter et stykke tid kunne hun opfatte hvad der skete. Båden tog vand ind i et voldsomt tempo, og ville synke hurtigt. Og den smarte, lynhurtige gummibåd, der skulle fungere som redningsbåd var væk. Det samme var de to mænd, der havde sejlet båden.

Goldie stirrede ind mod land. 3 – 4 hundrede meter. Hun kunne med lethed svømme den korte distance, men var her hajer?

Ikke at hun havde meget valg. Båden var ved at synke, og uden mere betænkning hoppede hun ud i bølgerene. Hun var virkeligt sportstrænet og en dygtig svømmer, så få minutter senere kravlede hun op på bredden. Ude i bølgerne så hun båden synke. Et øjeblik tænkte hun over, hvordan en grundstødning på et rev, kunne få en luksusbåd til at synke SÅ hurtigt, og over, hvad der var blevet af de to mænd. Men det første kunne hun ikke forklare, og hun vidste, at hendes mand ville sørge for at de to kujoner ville forbande den dag de var født, længe inden de døde mellem hans hænder. Lige nu trængte hun til vand og noget mere passende tøj. Hendes florlette trusser var flænsede, og det samme var den tynde skjorte, så det meste af det ene enorme bryst var helt blottet, og i forvejen var den gennemblødte skjorte fuldstændigt gennemsigtig. Den korte nederdel, kunne knapt dække hendes flotte røv, og hun stod der på stranden i bare fødder. Det eneste hun havde reddet fra skibet var mobiltelefonen, men blot et blik sagde hende, at efter den tur i saltvandet, ville den aldrig fungere igen.

Nå, der måtte vel være nogle af de lokale mider, hun kunne få til at forstå, at hun var en person af betydning

Så snart hun kom i kontakt med civilisationen ville hun jo med glæde give de ubetydelige undermålere et par dollars.

Henne af stranden så hun nogle faldefærdige hytter. Sikkert en fiskerlandsby. Måske var der nogen der, der havde telefoner. Hun havde for længst erfaret, at telefondækningen var nået ud til steder, hvor man ville have forsværget dette.

Goldie kiggede sig irriteret rundt. Der var intet, absolut intet, hun kunne bruge til at skjule sin næsten nøgne krop. Især pinte det hende, at det ene af hendes pragtfulde bryster stak ud gennem revnen i skjorten, så brystvorten og det meste af brystet var fuldt synligt.

Men hun kunne ikke gøre noget. Irriterende at de undermennesker skulle glo på hende, men i denne situation måtte hun bide sin stolthed i sig. Der var skarpe sten og koraller mellem sandet, og selv om turen var kort, blødte hendes fødder, da hun nåede de første huse, der lå lidt fra selve ”byen”.

Hun stoppede ved en jolle. I bunden af den, sad en lille, grim, svedende mand og rensede sit beskidte, lugtende fiskenet. Han kiggede forbavset op, da den smukke, lyshårede vesterlænding tiltalte ham på hans eget sprog. Men hendes nedladende kommando tone ændrede hans indstilling fra interesse til vrede. Han blev bare siddende passiv.

Goldie blev vred. ”Nu får du altså fingeren ud. Kom i sving, og vis mig, hvor jeg kan låne en telefon, og komme i kontakt med den virkelige verden. Der må sku da være en af de aber, der ejer en mobiltelefon.” Hun spyttede hånligt. ”Jeg lover, at de af jer, der yder mig assistance skal blive belønnet passende.”

Endelig smed han nettet fra sig, rejste sig fra sin båd og kom op til hende. Hun mærkede hvor meget han stank af uvasket sved og rådden fisk. På tæt hold var han om muligt endnu grimmere, end han havde været, da han sad i båden. Han sagde ikke noget, men gik helt hen til hende. Uden videre greb han om hendes ene, blottede bryst, og æltede det med alle tegn på nydelse.

Måske burde Goldie havde blevet bange. Det gjorde hun dog ikke, og i stedet sendte hun ham en syngende lussing.

”Hold dine ulækre, beskidte næver fra mig. Hvordan i helvedet ville du forestille dig, at en kvinde som mig skulle gide at røre ved noget så lavt som dig?”

Fiskeren grinede bistert, greb hende om livet med den ene hånd, medens den anden søgte op mellem hendes lår. Han rev hende omkuld, og lod sin ene hånd gnubbe Goldies næsten helt nøgne fisse.

Goldie skreg op i raseri. Hun var veltrænet, og følte sig sikker på, at hun kunne klare den lille mand, men da han pressede sin hånd ind mellem hendes skamlæber, og smerterne vældede ind over hende, råbte hun: ”Hjælp, voldtægt” på Filippinsk af sine lungers fulde kraft. Samtidigt fik hun sparket ham i nosserne, og var lige ved at rive sig løs fra sin grimme plageånd.

To andre mænd kom løbende, og Goldie nåede lige at takke dem, før de begge greb hendes arme og ben, og holdt hende som i en skruestik på jorden. Med et liderligt grin smed den første fisker tøjet, og førte sin ildelugtende pik op i hendes stramme, lyserøde fisse. Hun skreg og hvæsede, men kunne ikke forhindre ham i et gennemkneppe hende, længe og voldsomt. Endelig mærkede hun, at den ynkeligt lille pik sprøjtede inde i hende, og at fyren lå stille mellem hendes lår. Hun var rasende, men glad for at det var overstået.

Altså indtil fiskeren kravlede af hende, og skiftede plads med manden der holdt hendes venstre arm og ben. Igen trængte en pik, så lille at det forekom hende latterligt, op i hendes skede, der absolut var bedre vant. Han var om muligt endnu mere udholdende end den første. Da han stoppede, havde hun opgivet håbet om at slippe, og ganske rigtigt skulle den tredje også have en tur.

Endeligt havde de alle været der, og hun lå stille med deres sperm dryppende ud af fissen.

Ingen holdt hende, og hun kom vaklende op at stå. Klog af skade, sagde hun intet, men begyndte bare at vade ind mod de øvrige huse. Men hun blev puffet ind over en jolle der lå omvendt i sandet, og igen mærkede hun de 3 pikke i hurtig rækkefølge i fissen. De var små, men ivrige, og sprøjtede enorme mængder sperm. Efter at den sidste havde været der for anden gang, kæmpede hun sig op at stå, og vaklede nu, uden at nogen af de tre forsøgte at stoppe hende, hen mod resten af husene.

Midt mellem disse stimlede 30 – 40 personer sammen. Mænd, kvinder og børn.Goldie følte sig så udstillet, som hun stod mellem de sølle udskud, kun iført forrevne trævler, og med spermen fra 9 voldtægter løbende ned af inderlårene. Hun valgte den forsigtige løsning, og sagde høfligt at hun var forlist, og spurgte, om der var nogen, der havde en telefon.

5 telefoner blev rakt op i luften.

Goldie greb efter en, men manden trak grinende armen tilbage. ”Du skal fandeme gøre noget for os, før jeg lader dig låne min telefon.” Han grinede liderligt til hende og klaskede hende ugenert i røven.

Hendes hånd var på vej med voldsom kraft mod hans kind. Men blev grebet af en anden mand, og sekunder senere havde hele 4 mand grebet fat om hende, medens den mand, der virkede til at være anføreren, flåede de sidste trævler af hendes krop.

Han førte 3 fingre op i hende, og trak dem ud, dækkede af fedt sperm.

”Nå, du har ligget og hygget dig med de første du mødte. Hvorfor skulle vi andre snydes?”

Kvinden vred sig i raseri over igen at føle en mands fingre i fissen helt uden at hun havde givet sin tilladelse. ”Det var voldtægt. De beskidte svin voldtog mig mindst 5 gange hver.” I sit raseri overdrev hun, for at udstille svinene som værende endnu værre end de var.

”Udmærket. Så gør vi følgende. Du lader enhver mand og dreng her kneppe dig 5 gange hver. Når den sidste har fået hvad han ønsker, får du love til at gå, og du får min telefon.”

Goldie protesterede vildt. Der var 8 voksne mænd, og måske 5 drenge, der havde en alder, så de kunne kneppe.

Det ville give 65 gange, hun yderligere skulle kneppes. Og selv om de første pikke havde været forfærdeligt små, så havde de været både udholdende og vilde, så hun følte sig allerede øm dernede.

”Det kan i fandeme ikke kræve af mig. Jeg vil kneppe med dig, men så skal du lade mig ringe lige med det samme.”

Lige da hun sagde dette, pressede han sin ene knytnæve ind i fissen, der trods hendes velvoksne sex lyst, var ret snæver. Men en hel knytnæve, selv fra en asiat, var alligevel noget. Hun skreg af chok, og følte at manden begyndte at fist fucke hende med en gal mands kraft.

”Skal du have en næve op i røven også, din flabede luder?” En anden mand trådte derhen.

”Nej, nej, nåde”, græd Goldie.

”Knepper du så os alle sammen 5 gange?”

”Nej, nåde. Og det var altså kun 3 gange, de andre voldtog mig”, tilstod hun skamfuldt i håbet om at hun så heller ikke skulle kneppe dem her flere gange.

”Nå, du lyver også for os”, sagde ham fyren der havde truet med at fist fucke hendes røvhul. Og uden glide creme begyndte han nu at tvinge sin knytnæve ind i hendes røv. Det gjorde så vanvittigt ondt, og hun følte sig sikker på, at lukkemusklen ville sprænges. De to mænd hamrede løs, snart i takt og snart i modtakt. Goldie skreg og skreg, og tiggede om nåde.

”Som straf for din løgn, skal du slikke fisse på ALLE landsbyens kvinder”, afgjorde fyren, der havde sin næve oppe i hendes røv.

Goldie var så ødelagt af smerter, så hun ikke havde andre muligheder, end at acceptere. HVIS hun overlevede at blive kneppet af så mange, ville hun få en telefon, og ville kunne blive reddet.

Omsider stoppede de to brutale mænd med at tæske deres knytnæver op i hendes ødelagte huller. Goldie blev lagt på ryggen på en briks, og omgående følte hun en pik i sin fisse. Og da fyren sprøjtede hende fuld af sperm, fulgte en ny pik. Og som hun lå der med nakken ned mod bænken, og arme og ben fastgjorte, var hun hjælpeløs, da en kvinde satte sig på hendes ansigt, og tværede sin fedtede og stinkende fisse ud over hendes mund.

Goldie turde ikke være ulydig, og forsøgte at slikke fisse, selv om hun aldrig havde prøvet det, og altid hadet tanken om at røre en anden kvinde dernede. Samtidigt kæmpede hun for at få luft, med en gammel kvinde siddende på sit hoved. Og i hendes fisse pumpede den ene pik efter den anden.

Undervejs opdagede Goldie at en af mændene stod og filmede det hele. Hun ville protestere, men i det samme blev hendes mund dækket af endnu en fisse.

Hvor mange timer der gik, kunne Goldie ikke holde styr på, men det var mørk nat, da hun, næsten totalt kvalt og med en itureven og stærkt blødende fisse lå alene tilbage på bænken.

Hun ville sige noget, men kunne kun række hånden frem mod manden med mobiltelefonen, og kvække lidt.

”Det er vist den her du vil have?” spurgte manden med et smil.

”Ja tak”, hviskede hun. ”Nu virker den vel?”

”Selvfølgeligt. Tror du vi snyder?” Manden trykkede på telefonen, og Goldie hørte en stemme i den anden ende.

”Hun forlader landsbyen ved solopgang i morgen”, sagde fyren ind i telefonen. Han lukkede den, og rakte den til Goldie.

Begærligt greb hun den og åbnede den foran øjnene på dem alle.

Den forlangte en kode……………

”Hvad er koden,” spurgte hun irriteret.

Alle grinede.

”Vi havde lovet dig en telefon, og det har du fået. Du kan få koden, hvis du lader os alle røvpule dig.”

Goldie afslog fnysende. Hun var for vred til at være forsigtig. Der skulle ikke være mere knepperi med de aber. De havde voldtaget hende i mange timer. Hvis de virkeligt mente, at hun kunne fravælge koden, og at de så ikke ville røvpule hende, var det klart det hun valgte. Hun foragtede hver eneste af de mider, og desuden havde hun altid været skrækslagen ved tanken om anal sex. Mange af hendes tidligere elskere havde prøvet at presse hende til det, men hun havde altid afslået deres ønsker med foragt. Og Giovani havde heldigvis ikke de lyster. Hun vidste jo udmærket, at hun nok ikke ville slippe godt fra at nægte ham en sex form han havde lyst til. Så hendes røvhul havde været jomfrueligt, lige indtil den voldsmand havde ødelagt det med sin næve. Der skulle absolut ingen pik op i hendes røv.

Til Goldies lettelse gjorde mændene ikke tegn på at ville fortsætte voldtægten. En af dem viste hende et beskidt skur uden møbler eller tæpper.

”Du kan sove her. I hjørnet står en kande vand og noget brød. I morgen tidlig skal du forlade byen. Nægter du, bliver du hele byens kneppedukke i resten af dit liv.”

Han gik, og hun var alene.

Vandet smagte grimt, og brødet var lidt muggent, men hun var tørstig og sulten nok til at spise og drikke det hun fik tilbudt.

Skulle hun forlade byen nu? Hun ville gerne langt væk, for de kunne jo ændre mening når som helst, og fortsætte mishandlingen. Men at gå rundt på små grusveje gennem junglen i den mørke tropenat virkede FOR skræmmende. Hun valgte at overnatte i hytten.

Hvad ville der ske, hvis hun sov for længe næste morgen? Hun var panikslagen af angst efter mandens trussel om at de ville beholde hende for altid, til fri afbenyttelse for alle byens borgere. En mere grusom skæbne kunne hun ikke forestille sig.

På det ubekvemme og beskidte gulv sov hun lidt. Men nerverne ved tanken om at sove over sig, ødelagde hendes søvn. Først meget sent faldt hun rigtigt i søvn.

wpChatIcon
wpChatIcon